Yøp. Der har været pænt meget stilstand her på Matildenspitze på det seneste. Lang historie kort: den lille familie er rykket til USA for syv uger. Først tre uger her i New York, hvor jeg lever livet som foodie! OMG, det er virkelig svært ikke bare at spise sig igennem hele New York fra morgen til aften. Men for ikke at skulle bestille ekstra flysæder på vejen hjem til DK, har vi meldt os ind i et fitness center for de tre uger. Så er der plads til lidt ekstra lækkerier på dagens menu. Det er måske dum kvindelogik - men det virker for mig!
Vi har selvfølgelig taget lille Louis Blueeyes med, som charmer alle Newyorkerne. De er seriøst vilde med smilende babyer herovre! Det giver selvfølgelig lidt udfordringer ift restaurantscenen at have ham med rundt - så vi kan ikke gøre præcis som vi vil. Men heldigvis er newyorkerne et meget serviceminded folk og de gør hvad som helst (de fleste steder) for, at man kan komme ind med klapvogn, baby og hele baduljen. Og: så gør de jo en hel del i takeaway, som vi nyder godt af når Louis ikke er i humør til mere byliv. Vi har lejet en lejlighed gennem airbnbn.com (kan klart anbefales!), så vi har eget køkken. Men det bærer dog tydeligt præg af, at her normalt bor en single, som sikkert spiser ude døgnet rundt. Hun har ikke engang glas i skabene. Så vi lever også mest ude i byen - I don't mind! Men med alle de lækre små og store markeder med lokalt producerede varer, ville det nu være ret lækkert med et super køkken at kokkerere i. Fx super sprøde og nyopgravede asparges, New York honning, alle slags salater og spiselige blomster og alt muligt andet godt. Men man kan jo heldigvis altid kigge og snack'e.
Dermed bliver det nok også mest mad-fotosafari billeder her fra New York, lidt anbefalinger af restauranter mm. Men senere på USA turen kommer der helt sikkert egen mad og opskrifter - I promise! Men her lidt billeder fra vores nye kamera - et lækkert Sony Nex 7 med Carl Zeizz linsen - som nærmest kun kan opdrives her i NY og i meget begrænsede perioder. Sidst udsolgt på 30 minutter. Så vi var heldige!
Food Market på Union Square - vores lokale hang-out