Quantcast
Channel: Matildenspitze
Viewing all articles
Browse latest Browse all 56

Lakridsmazarinlagkage med hindbær og creamcheese frosting. Wow.

$
0
0


En bombe kan man vist roligt kalde denne kage. Den blev bagt og nærmest inhaleret i sommers da min kære mand havde fødselsdag. Min svigermor sagde 'Wohohow!'. Pia, min meget kageglade veninde (som naturligvis er tynd som et siv) nikkede anerkendende og tog et stykke til. Så er det vist en vinder. Og det blev saftsusermig også en saftig, smagfuld og helt vildt lækker kage. Der er alt det, der gør en kage skøn: marcipan, en hel pakke smør, friske solmodne sommerbær, mørkt & moderne lakridspulver, creamcheese frosting smagt til med citronskal og vanilje. Amen! fristes man til at sige. Så here goes: amen.


Lille Louis Pilfinger elsker friske hindbær...


For tiden skal der lidt en anledning til for, at jeg får kagebagningen og bloggeriet i gang, da der er rigeligt gang i børnebutikken herhjemme. Jeg er ellers ikke bleg for at spise masser af kage. Så når jeg endelig får gæster eller skal afholde lidt tamtam herhjemme GLÆDER jeg mig til at få lov til at bage en lækker kage til nogen, jeg ved vil sætte pris på det. Og man skulle da være et skarn hvis ikke denne her lækkerbidsken kan få mundvandet på gled.


Jeg købte nypluggede hindbær en dugfrisk sommermorgen i en lille vejbod på Læsø. Ja, mere sommerromatisk bliver det vist næppe. Men da de ikke just er til at opdrive her i fx Dobbelt A eller noget andet sted i dette land, hvor efteråret og frostvejret sniger sig ind på os, kan du snildt købe et oar bakker med hindbær fra mere eksotiske himmelstrøg. Eller vælge en lidt mere sæsonvenlig frugt. Eller bikse en hindbærcoulis (hindbær, sukker, evt. lidt vanilje, en anelse vand - koges op, afkøles) af frosne bær. Land of opportunities...


Opskriften på mazarinkagen fandt jeg her hos Louisa Lorang (ja, jeg er tosset med hendes opskrifter), og tilføjede selv noget lakridspulver. Jeg bagte bare bundende, brugte ikke hyldeblomstsaft eller citronsaft bagefter. Ca. en stor spiseske rålakridspulver tilsættes til sidst og røres godt rundt. Jeg bagte kagen i to forme og lagde dem sammen til sidst med frosting og bær. Du kan evt bage den i én springform og så skære den igennem eller bare pynte den med frosting udenpå og med bær på toppen. Anything goes, bare du lover at der er rigeligt frosting. Lover du det?


Jeg lagde den sammen med creamcheesefrosting og og hindbær. Med lækre friske syrlige hindbær imellem bundende lover jeg dig, at den ikke kun er sød. Den har lidt frisk charme fra hindbærrene til at give det hvinende søde lidt modspil. Nu kan du så vælge at stoppe og lægge den sidste bund på toppen og life is happy. 


Men. Den bliver først rigtig vaskeægte syndig når du gør sådan her... mere frosting.


Og så en bund mere på og ja. Mere frosting. Du kan selvfølgelig pynte den med frosting hele vejen rundt, men jeg kunne godt lide det lidt rustikke look denne varme sommerdag. 


Så kunne du jo vælge at stoppe her. Men hvorfor, når man nu kan gøre sådan her... Et generøst lakridsdrys.


Og sådan her... Hindbær på toppen. Åh. Så yndigt!


Og sådan her ser den ud til allersidst. Voilá! Et styks megalækker lakridsmazarinlagkage! Værsgo at tage hovedspring lige ned i den. Og tag nu for Guds skyld en god stærk kop kaffe til! Og muligvis et lille hjertestop...



Lakridsmazarinlagkage med hindbær og creamcheese frosting.

Mazarinkage - opskriften findes her. Du skal ikke bruge hyldeblomstsaft eller citronsaft til sidst. 
Tilføj et stor spiseske med lidt top rålakridspulver (fx fra Johan Bülow) til dejen til sidst inden du bager den.
Bag i to forme til to bunde eller i en springform og skær denne bund igennem når den er afkølet.

Frosting
200 g flourmelis
75 g usaltet smør, stuetemperatur
30 g god kakaopulver
150 g flødeost, ikke light


Pisk smør og flourmelis og kakao med håndmikser eller i en røremaskine - det bliver meget tørt, men skal bare lige samles let. Tilsæt kold flødeost og pisk godt på middel-høj styrke i ca 3-5 minutter til frostingen er luftig og lækker.


Afkøl kagen godt efter bagning. Pynt med frosting og bær. Slut af med et generøst drys af det rå lakridspulver. Og kaffe til. For Himlens skyld, kaffe!






Viewing all articles
Browse latest Browse all 56